Outdoor - friluftsliv


Hvad er outdoor?


Nogle mener, at der ikke er en god dansk oversættelse. Den direkte oversættelse er udendørs, og det giver på dansk ikke de rigtige associationer. Friluftsliv synes jeg er en bedre oversættelse.


Og friluftsliv er en helt masse ting vi gør i naturen, hvor det ikke drejer sig om konkurrence eller blot motion. Så man kan eksempelvis sejle, padle eller gå, hvor det er konkurrence eller motion, men gør du det primært for at opleve naturen, vil jeg til enhver tid kalde det en outdoor-aktivitet.


En stor del af outdoor er det at flytte sig fra et sted til et andet, mens man oplever naturen. En anden stor del af outdoor er det at slå sig ned et sted i naturen. Det kan være den korte pause med kaffe på termokanden, eller det kan være længerevarende ophold med overnatning i telt, shelter eller noget helt tredje.


Det er bare hyggeligt med mad over bål. Her et simpelt måltid med et par pølser og pasta med tomatsovs


Det er let


Flere og flere søger i disse år mod oplevelser i naturen. Jeg har selv altid brugt naturen meget. Mine nærmeste kammerater gør det samme. Vi har en bred erfaring med friluftsliv. Det vil vi gerne give videre til andre, som har lidt eller slet ingen erfaring med outdoor.


For at gøre det let for begynderen at komme ud på tur hjælper vi på vej. I samarbejde med naturkokken Michael Nanoq har vi udarbejdet spændende opskrifter, som er lette at tilgå. Du kan finde opskrifterne her på hjemmesiden og vælge selv at handle ind. Og skal det være rigtig let, så bestiller du i forbindelse med din booking en madkasse med alle de råvarer og opskrifter, du skal bruge. Madkasserne er pakket i samarbejde med Dagli' Brugsen i Tarm.


I samarbejde med outdoor-bloggeren Marc Nybro er der udviklet beskrivelser af det mest grundlæggende, som hvordan du laver bål, pakker rygsækken og holder dig varm og tør. På Birkelund Camping & Outdoor er du i trygge hænder – det er en god kombination af at overnatte primitivt i shelter, yurt, hængekøje eller flyvende telt og have bekvemmeligheder som varmt bad, swimmingpool, legeplads og ikke mindst at kunne gå indendøre hvis det danske sommervejr viser sig fra sin dårligste side.


Det er let at komme på tur på Birkelund Camping & Outdoor. Du kan låne en lejrgrejskasse med blandt andet økse, sav og gryder, så skal du ikke slæbe det tungeste udstyr, hvis du ankommer cyklende eller vandrende


Ud på tur – aldrig sur


Det er let at komme på tur. På Birkelund Camping & Outdoor hjælper vi dig af sted. I receptionen kan du få udleveret beskrivelser af lokale dagsturer. Nogle af turene er vandreturer andre cykelturer og nogle også i kombination med bil.


Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at klikke på 'Acceptér' godkender du vores brug af cookies.

Godkend