Lille Kirgisien


Hentet ved kirgisisk familie


I juni 2020 blev den første yurt hentet ved et kirgisisk familie-foretagende i Tyskland. Yurten var klar til udlejning inden den 1. juli. Den var godt besøgt allerede fra første sæson. I november samme år var det meningen, at vi skulle ha' været to mand af sted, men coronaen spændte ben, så jeg var også alene efter den anden yurt.


Kirgisisk yurt om vinteren


Originale yurter


En yurt er et halvkugleformet filttelt som benyttes af nomader på stepperne i Centralasien. Yurter er almindelige i Mongoliet, Vestkina, Kirgisistan, Rusland og Afghanistan.


De fleste kender mongolske yurter. Yurterne på Birkelund Camping & Outdoor er dog kirgisiske. Yurter er så udbredt i Kirgisien, at loftsringen i en yurt er afbilledet i midten af det kirgisiske flag. Loftsringen på flaget er omkranset af 40 solstråler, som symbolisere de 40 stammer, som er samlet i en nation.


Hyggelig autentisk stemning i de kirgisiske yurter


Autentisk stemning


I det sydøstligste hjørne af pladsen finder du Lille Kirgisien. I slutningen af marts 2021 forventes det, at den tredje yurt kommer til. Området er bilfrit.


I de originale kirgisiske yurter er der tilføjet moderne bekvemmeligheder som en god seng, køleskab og elektrisk lys. I yurterne kan der overnatte fire personer, samt et barn i en weekendseng. Der er en hyggelig spiseplads og et intermistisk køkken med køleskab og gasblus. Yurterne opvarmes med brændeovn. Udenfor er der bord-bænke-sæt.


Medbring selv dyner med linned eller soveposer.


Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at klikke på 'Acceptér' godkender du vores brug af cookies.

Godkend